Kastanje min hun blomstrer. Det lyder mærkeligt men det er virkelig som om jeg har fået mit barn tilbage efter jeg vi har taget beslutningen om at passe hende hjemme.
Det der med bare at tage alting i hendes tempo, at sove længe, tage på legepladser, i legegruppe eller bare hygge under dynen hvis det er det vi har lyst til.
Det kunne ikke passe hende bedre.
Hun nyder bare at være sammen med mig og Buster, det kan man virkelig mærke.
Og jeg har aldrig taget en mere rigtig beslutning her i livet, jeg har sgu ramt helt plet.
Så alt i alt går det bare super med at passe hende herhjemme.
Hun er fandme skøn min pige og vi har bare fået sådan et tæt og tillidsfuldt forhold.
Jeg elsker at vågne op hver dag og vide at jeg skal være sammen med de to små skøre unger, de gør mig fandme glade i låget.
Og endelig blev jeg færdig med Kastanjes meget lyserøde tæppe.
